Om

Mig og Mila

Mila

Zephyr Kystkrydser Zs5

 

Mila er en Zephyr Kystkrydsser tegnet i 1945 af Gustav Plym. Zephyr (navnet på den romerske gud for vestenvinden) er en entypebåd, som Plym udviklede lige efter krigen, da der atter var materialer til at bygge af og mulighed for at sejle frit.

 

Den er konstrueret udenfor datidens måleregler, og er tænkt som en erstatning for Plyms egen gamle Mälar 30. Den skulle være lige så hurtig som Mälaren, men med rummelighed til tursejlads med fuld komfort.

 

Plym havde ikke råd til at bygge den selv, så Zs1 blev bygget som lotteribåd for KSSS. Båden blev annonceret som "Udlodningsjakt, Långfärdsbåd av skärgårdskryssartyp". Bådtyppenavnet "Zephyr" fik den først senere efter en navnekonkurrence. Plym vandt ikke selv Zs1 i udlodningen, men købte den "tilbage" af vinderen, der viste sig slet ikke at være sejler.

 

Plym har selv skrevet en meget fin beretning om, hvordan han købte båden tilbage og om de første ture i båden.

 

Mila er Zs5, og altså nummer 5 i rækken af både. Den er bygget i 1950 og er den sidste af typen. De første tre blev bygget i fyr, men Zs4 og Zs5 er bygget i Honduras mahogany.

 

Mila er som de andre fire bygget på familien Plyms værft, Neglingevervet i Saltsjöbaden ved Stockholm.

Gustav Plym var søn af skibskonstruktører og bådbygger August Plym. August Plym var en af de allerstørste svenske konstruktører af lystbåde i begyndelsen af det 20. århundrede. Han var med helt fremme i udviklingen af den ekstreme klasse for skærgårdskrydsere, som blev bygget helt op i 100 kvadratmeterklassen, og som udfordrede datidens materialer og teknikker til det yderste med de lange spinkle konstruktioner.

Gustav er opvokset på familiens værft, Neglingevarvet, hvor mange nye byggeteknikker belv udviklet. Blandt andet det at bygge mindre lystbåde i komposit blev perfektioneret. Komposit, betyder at båden skrog er sammensat af to forskellige materialer, i dette tilfælde stål og træ. Også Mila er bygget komposit, med mahogany klædning på stålspant. Det er en let og meget stærk konstruktion, som giver god rummelighed, fordi spanterne i stål kan gøres helt tynde. Ulempen er naturligvis, at spanter og nitter er sårbare for rust.

Skipper

 

Jeg hedder Joakim og er den heldige skipper og ejer af Mila. Jeg har sejlet lige siden jeg kunne gå, og været en gal træbådsejer siden jeg var i 20'erne. Mila er jo ikke en båd man ejer - som alle andre kunstværker kan man kun have en træbåd som Mila til låns - og hun skal afleveres tilbage i mindst lige så god stand, som hun er overtaget.

En familiebåd

 

Mila er bygget til både kap- og tursejlads, så hele familien er ofte med. Seks personer fylder meget, men på de gode dage er der ekstra plads ude agter i den gule gummibåd.

 

I frisk vind sidder de små på dørken i det dybe brede kockpit, hvor der altid er læ og rimeligt tørt. Det er fordelen ved et gammeldags åbent cockpit. Ulæmpen er selvfølgelig, at det ikke er selvlænsende, så der er meget pillearbejde i rengøringen.

 

Kontakt: joakim(snabel-a)migogmila.dk

Skipper får sig en varm tallerken fra kabyssen i frisk vind på vej mod Anholt. Min ven Christian kan få de mest fantastiske retter ud af hvad end der måtte være i skabene.

Det ligner mest af alt en teltlejr, når alt skal tørres og ungerne er sluppet fri ved kajen.

Copyright © All Rights Reserved